Vedtægter og bestemmelser

Broderskabet Herborg – Vedtægter 1

§ 1. Navn og hjemsted

Foreningens navn er Broderskabet Herborg, med hjemsted i Ringkøbing- Skjern Kommune, Genforeningsvej 12, 6920 Videbæk

§ 2. Formål

Stk. 1

Foreningens formål er at udøve kampsporten Buhurt.

Stk. 2.

Med udgangspunkt i kampsporten Buhurt og i det forpligtende fællesskab at, styrke folkeoplysningen og dermed medlemmernes evne og lyst til at, tage ansvar for eget liv og deltage aktivt i samfundet.

§ 3. Medlemskreds

Stk. 1

Som medlem optages enhver, som har lyst og vilje til at arbejde for foreningens formål

Stk. 2

Indmeldelse og udmeldelse sker skriftligt til bestyrelsen - Betalt kontingent anses som skriftlig indmeldelse

Stk. 3

Alle medlemmer betaler kontingent en gang årligt. Et grundkontingent besluttes på hovedforeningens Broderskabets generalforsamlingen. Derudover kan Broderskabet Herborg selv fastsætte et yderligere kontingent. ¼ af medlemmers grundkontingent går til hovedorganisation Broderskabet.

Stk. 4

Medlemmer der modarbejder foreningens formål kan ekskluderes. Det kræver at medlemmet er hørt og at 2/3 af bestyrelsen derefter er enige om eksklusion.

§ 4. Generalforsamlingen

Stk. 1

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

Stk. 2

Den ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt, inden udgangen af april måned og indkaldes med mindst 4 ugers varsel ved skriftlig (elektronisk) henvendelse til medlemmerne med angivelse af dagsorden.

Stk. 3

Endelig dagsorden offentliggøres 8 dage før generalforsamling.

Stk. 4

Stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer, der har betalt kontingent. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Stk. 5

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling indeholder mindst følgende punkter:

a. Valg af dirigent og referent

b. Bestyrelsens beretning

c. Regnskabsaflæggelse

d. Behandling af indkomne forslag

e. Godkendelse af budget

f. Fastsættelse af kontingent

g. Valg af bestyrelsesmedlemmer (valgt for 1 år) og der er 3 på valg til hovedbestyrelsen i Broderskabet.

h. Valg af revisor og revisorsuppleant (valgt for 1 år)

i. Eventuelt

6. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være hos formanden 14 dage før.

7. Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen

8. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal og ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning anvendes dog, når blot en af deltagerne ønsker det. Ved personvalg anvendes altid skriftlig afstemning.

9. Referatet skal godkendes og underskrives af dirigenten inden første bestyrelsesmøde.

§ 5. Ekstraordinær generalforsamling

1. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt

2. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes indenfor max 4 uger, hvis mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begrundet anmodning, om det overfor formanden.

3. Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er 2 uger.

§ 6. Foreningens daglige ledelse

Stk. 1

Foreningens daglige ledelse udgøres af en bestyrelse på 3 medlemmer

Stk. 2

Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med Broderskabets og egene vedtægter

Stk. 3

Senest en måned efter generalforsamling afholdes konstituerende møde.

Stk. 4

Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Den kan nedsættes underudvalg og arbejdsgrupper til at varetage afgrænsede opgaver.

Stk. 5

Formand indkalder skriftligt til bestyrelsesmøder mindst en gang i kvartalet. Derudover når formanden finder det nødvendigt, eller indenfor 2 uger hvis 2 medlemmer af bestyrelsen fremsætter ønske om det.

§ 7. Økonomi, regnskab og revision

1. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.

2. Bestyrelsen er ansvarlig overfor generalforsamlingen for budget og regnskab.

3. Foreningens regnskab føres af kassereren, der tillige er ansvarlig for foreningens medlemsregister.

4. Regnskabet revideres af den på generalforsamlingen valgte revisor.

§ 8. Tegningsregler og hæftelse

Stk. 1

Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden og mindst et yderligere bestyrelsesmedlem i forening. Ved optagelse af lån og ved salg/pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen af den samlede bestyrelse.

Stk. 2

Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen.

§ 9. Vedtægtsændringer

Stk. 1

Lokalforeningen Broderskabet Herborgs vedtægter kan ændres, hvis 2/3 af deltagerne på generalforsamlingen stemmer for. Forslaget skal fremgå af dagsordenen.

Stk. 2

Vedtægtsændringerne træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages på.

§ 10. Opløsning

Stk. 1

Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal på 2 efterfølgende generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum.

Stk. 1

Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes i overensstemmelse med formålet eller til andre almennyttige formål. Beslutning om den konkrete anvendelse af formuen træffes af den opløsende generalforsamling.

Stk. 2

Ved opløsning af foreningen, skal materiale tilhørende Broderskabet afleveres og anvendelse af logoet ophøre.


Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang